Nassiussineq sukkasooq

Akit pitsassuit

Pisianik utertitsineq

KONKURRENCE

Herre
Vil du gerne skære tid af din 10km PR? Prøv et par konkurrence løbesko.
Hvad er en god konkurrence løbesko?
Per definition er en god konkurrencesko en der får dig sikker og hurtigst muligt i mål – og gerne hurtigere end alle de andre. Et par gode konkurrence løbesko, kan være de nemmeste 30 sekunder du sparer på din 10 km tid. Desto hurtigere og længere du løber, desto større forskel vil et par dedikerede konkurrence løbesko kunne gøre. Her er nogle af de elementer, der kendetegner en god sko til konkurrenceløb:
Minimal stødabsorbering, Lav vægt, Minimal støtte, Fleksibel og Kraftigt afsæt.
Som du kan se, er det en meget minimal løbesko du skal have fingre i. En dybere gennemgang af elementerne i konkurrence løbesko følger nederst på denne side:


Minimal stødabsorbering
For at give det mest kraftige afsæt og sikre det mindste spild af energi, vil stødabsorberingen være minimal. Dette gør at kraftoverførslen fra ben og fod til asfalt bliver så optimal og effektiv som mulig.
Lav vægt
Som en konsekvens af den minimalistiske tilgang til skoene, vil vægten blive holdt langt nede. Der er mange kræfter at spare ved at have 100g mindre på hver fod. Hvis du tvivler på mig, så udfordrer jeg dig til at vælge et par løbesko, og du mærker en tydelig forskel med det samme. Betyder det så at lette løbesko og løbesko til konkurrence det samme? Det korte svar er nej. Lette løbesko er ikke nødvendigvis til konkurrence. Omvendt kan du være sikker på at konkurrencesko er lette.
Minimal støtte
De fleste konkurrence løbesko er neutrale for at spare på vægten. Det kan dog sagtens lade sig gøre at finde løbesko til konkurrencer med pronationskile og støtte. Men for at holde vægten nede, vil du opleve at størstedelen er neutrale løbesko.
Fleksibel
Fleksibiliteten af skoen hører sammen med den minimalistiske tilgang. En fleksibel sko lader din fod bevæge sig mere frit og kan være med til at promovere et mere kraftfuldt og naturligt løb længere fremme på foden. Denne fleksibilitet kan testes ved at prøve at bøje skoene. Er du ikke vant til at løbe i et par fleksible sko, kan det kræve lidt tilvænning.
Kraftigt afsæt
Dette hænger tæt sammen med den minimale stødabsorbering. Med en hårdere eller mindre stødabsorbering, kan du overføre mere energi til bevægelse fremad i stedet for at miste det til en blød mellemsål i løbeskoen.